Alles klapt! - Nyboder skole brillierer
Her til år har vi fået nyt klasselokale. Vi er rykket fra 2. sal til 4. sal. Der er blevet lavet en del om på skolen i sommerferien, det vil sige at der også er kommet helt nye klasselokaler på 4. salen. De er stadig ikke helt færdige med vores lokale endnu. Vi kan da stadig have undervisning i det, men vi mangler en masse ting, som jeg mener burde have været færdige. F.eks har vi ikke fået computer endnu. Det betyder at vi ikke kan bruge vores nye smarte smartboard. Vi har ingen gardiner. Det er åbenbart også noget man selv skal skaffe, hører jeg. Det er selvfølgelig blevet bedre fra da vi startede, og til nu. Da vi startede i sommers, havde vi ikke: lys, hylder til vores ting, tavle, tavlesvamp(det har vi stadig ikke) og vi havde heller ikke fået os en fast klasselærer endnu. Jeg kan så sige at vi har en klasselærer nu. Han hedder Dennis :-D. Det er godt, vi fik ham.
For nylig er der også kommet helt nye stole og borde. Der var ikke nok til at alle på 4. sal kunne få, så det er kun 8. og måske 9. der har fået. Det kører virkelig for min skole!
Der går stadig håndværkere rundt, og frem og tilbage på gangene, fordi at der endnu ikke er kommet genemgang mellem de to 7. klasser. Der er et lokale som ligger imellem, som heller ikke er klart til brug endnu. Det er virkelig smart når man har tysk i den anden 7. klasses lokale. For at komme til tysk skal man gå ned på 3. sal og gå ned i den anden ende af skolen og op på 4. igen, og så over på midten, til der hvor det ligger. Der ville kun være 10 meter derhen hvis man kunne have gået direkte igennem.
Jeg synes selvfølgelig at det er for dårligt, og håber at de snart bliver færdige med det hele.
Related posts:
[...] Politiken skriver den 28.8.08 om niveauet på brugen af IT i undervisningen i folkeskolen. Hvilket fik mig til at spørge min 15-årige, hvordan det går med deres smartboard: Sidste i august, fik klassen i forbindelse med renovering et rigtig smart smartboard. Men ingen computer. Så det står ubrugeligt hen og kunne lige så godt have været et almindeligt whitebord. Læs historien her. [...]